|
Denne hjemmeside tilhører Ane Bysted.
Jeg er historiker og idehistoriker med stor erfaring inden for undervisning, formidling og museumsarbejde.
Siden her handler primært om mit arbejde med middelalderen, som er en periode, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Jeg har især forsket, skrevet og holdt foredrag om 1100-tallet, korstog, aflad, kirke, klostre og tankeverden.
Jeg har skrevet Ph.D.-afhandling om korstogene og om den forestilling, at man fik en åndelig løn for at tage afsted på korstog, nærmere betegnet aflad.
Afhandlingen er udgivet med titlen: The Crusade Indulgence. Spiritual Rewards and the Theology of the Crusades, c. 1095-1216 (Brill 2014).
Læs mere om bogen her og læs mere om aflad her.
I 2011-2018 har jeg arbejdet med et projekt om kannikerne i Lunds domkapitel i 12- og 1300-tallet. Resultaterne er udgivet som en del af værket Lunds domkapitels och domkyrkoråds historia, Lund 2021.
Foredrag
Jeg er en engageret foredragsholder og har holdt en del foredrag om bl.a. korstog og klostre. Se mere om mine foredrag her og kontakt mig gerne, hvis du eller din forening kan bruge et foredrag om middelalderens historie.
Se mit miniforedrag om "Feudalisme i Danmark?" på danmarkshistorien.dk (varighed 2 minutter og 12 sekunder)
Udgivelser
Jeg har skrevet en bog om Ringsted Kloster og Skt. Bendts Kirke. 95 sider illustreret med farvefotos. Udgivet af Ringsted Museum og Arkiv.
Læs lidt om indholdet i min blog.
Sammen med John H. Lind, Carsten Selch Jensen og Kurt Villads Jensen har jeg skrevet Danske korstog. Krig og mission i Østersøen. Første udgave udkom i 2004 og anden udgave i 2006.
Den udkom på estisk i 2007, og på engelsk i 2012 med titlen: Jerusalem in the North. Denmark and the Baltic Crusades, 1100-1522.
Den kan bestilles hos Brepols Publishers.
Jeg har også beskæftiget mig indgående med ærkebiskop Anders Sunesen (1202-1224) som teolog og forfatter. Min artikel "Om tankerne bag Anders Sunesens Hexaemeron" kan downloades her.
En liste over alle mine publikationer kan ses her.
I medierne
Gæst i podcasten Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen, hvor jeg fortæller om hvordan og hvornår de mange klostre langs Gudenåen blev grundlagt, september 2022.
Gæst i podcasten Mægtige Middelalder til en samtale om emnet: "Erik Emune, Ringsted og Sankt Knud Lavard", oktober 2021.
Interview til Videnskab.dk om spørgsmålet "Hvad er en nationalhelgen?", juni 2021.
Medvirker i TV-udsendelsen "Ved du hvem du er" med Frank Erichsen aka Bonderøven på DR 1 den 1. februar 2012. Afsnittet er udvalgt som et af de bedste til undervisning, og kan stadig ses her på dr.dk/studie.
Omtale på Historie-online uge 31 2008 om fund af relikvie af Knud Lavards kappe og svededug (læs historien her i min blog).
Forsiden af Dagbladet Ringsted 25. juli 2008 (se her i min blog)
samt omtale i Kristeligt Dagblad 6. august 2008.
Interview i OK Magasinet marts 2008 om Sct. Bendts kirke i Ringsted og Valdemarernes by. Artiklen kan hentes i PDF-format her. Tak til OK og PRessekontakt.
Indslag på TV2 Øst 8. juni 2007 om computerspillet "Saxos rejse".
| | |
|
Denne side er sidst opdateret 2. januar 2024
|
|